Home Sitemap Foretrukne

29erXX - Ren dynamit...

Med 29’erXX er der lagt op til nye udfordringer for skiff sejlere, der søger spænding i den større og mere power-fulde rig og dobbelt trapez. Det nye design tager udgangspunkt i en ny kulfiber mast der er blevet 45 cm højere i forhold til en almindelig 29’er og samtidig er blevet udstyret med dobbelte sallinge. Storsejl, fok og genakker er derved samlet blevet ca. 6 m² større. Samtlige opgraderinger passer 100% på den eksisterende 29’er platform og anvender derved samme bom, spilerstage, ror med videre. Mere enkelt kan opgradering ikke gøres.

 

29’erXX er designet af skiff guruen Julian Bethwaite, med udgangspunkt i en high-powered rig til eksisterende 29’er skrog. Kulfibermast med dobbelte trapez wirer og 3 sæt vanter. Den nye masthead riggede genakker bidrager til en del mere fart på slør, der stiller øgede krav til besætningens præcision og teknik. Udlægger i kulfiber øger jollens bredde agter og giver sejlerne mulighed for at flytte vægten længere agter og ud, så stævne holdes fri af vandet.

 

 

29erXX - Stærkeste kandidat til ny kvinde OL performance jolle

Den første internationale regatta for 29erXX blev afholdt i Weymonth, UK i sommeren 2006. Stævnet samlede små 30 besætninger fra 8 forskellige nationer og bidrog til den endelige færdigudvikling af XX-rig og sejl. Senest i sommeren 2007 blev 29erXX præsenteret ved en test i forbindelse med VM i Hyeres, hvor den med andre skiff joller blev testet med henblik på evt. 2-personers kvinde skiff OL-jolle.

Skrog og dæk er produceret i en stærk sandwich konstruktion, hvorved skroget bliver ultra let. Det åbne cockpittet er selv-drænende og sejlene er konstrueret i fibervævede mylarfilm (monofoil) med gennemgående sejlpinde i såvel storsejl som fok. Genakker i traditionel spilerdug og ror og sværd i aluminium.

29er koncepterne er sejlsportens billigste, hurtigste og mest spændende jolle for junior og ungdoms sejlere. 100% ISAF One-Design high-tech skrog med en sejlklar vægt på kun 70 kg., er 29eren den mest foretrukne 2-personers jolle for Zoom8 og Optimist sejlere der skal videre. Jollens store spænd i ideal-vægten (100 kg. – 140 kg.), sin ekstreme holdbarhed og en pris der billigere end Europa jollen, at den er attraktiv som både klubjolle og for private teams.
29erXX appellerer til vilde eventyr med sine meget moderne sejlegenskaber. Den er hurtig og samtidig enkel – alt sammen forenet i en stærk og holdbar sandwich konstruktion.

29erXX produceres af Ovington i England, som har mange års erfaring med produktion af skiff joller. Foruden 29erXX producerer Ovington også; 29er, 49er, Int. 14, 18ft skiff, Musto skiff og andre hurtige kapsejladsjoller.